I Danmark er Budapest ikke just et særligt kendt feriemål, men den ungarske storby og hovedstad fortjener nu alligevel sin del af ferieopmærksomheden. I Budapest kan du få en storbyferie ud over det sædvanlige til priser, der med danske øjne ser urealistisk lave ud!
Faktisk er Budapest sammenlægningen af de to byer Buda og Pest, der adskilles af den uendeligt store flod Donau. Arealmæssigt minder Budapest en hel del om den spanske hovedstad Madrid med den forskel, at der i Budapest bor godt halvt så mange mennesker med lidt over halvanden million indbyggere.
Budapest har i de seneste par år udviklet sig til at blive en vaskeægte europæisk metropol med alt, hvad det indebærer. Med en storbyferie i Budapest vil du have mulighed for at tilbringe tid i kæmpestore parker med smuk natur og interessante blomster, mens der ovre på den anden side af gaden om aftenen kan findes nogle af Europas mest levende dansegulve til dundrende rytmer – især det sidstnævnte er værd at rejse til Budapest for alene.
For et par hundrede år siden var Budapest en af verdens suverænt største byer, hvilket kan ses den dag i dag. Gamle bygninger præger bybilledet, men takket være en stor indsats fra beboerne et ordentligt bunke penge fra skatteyderne, er alle bevaringsværdige bygninger blevet restaureret i løbet af de seneste par årtier. I stil med Paris er der her en storby, hvor gamle og smukke bygninger ligger side om side med nye og moderne strukturer, hvorfor Budapest fra tid til anden omtales som ’Central Europas Paris’.
Med en storbyferie i Budapest har du mulighed for at opleve en europæisk storby ikke lig alle de andre. Budapest er på mange måder ikke lige så finpudset som andre metropoler, hvilket skaber en ny oplevelse for dig som turist. På trods af godt 20 millioner turister om året har Budapest bevaret den originale atmosfære og stemning til stor glæde for alle turister. Og så fik vi slet ikke sagt, at Budapest er en af de billigste europæiske storbyer, man overhovedet kan besøge!
Comments on this entry are closed.